Gunderslevholm |
|
|
Såvel hovedbygning sorn ladebygning er opført for Carl
Adolph von Plessen 1729 efter en samlet plan. Hovedbygningen sorn
et enkelthus i to etager over kælder med hvidpudsede mure og valmtag i
barokstil. Bygningens ydre er dog undergået nogen forandring ved en ombygning
1787, hvorved den fik et nyklassicistisk præg, idet der tilføjedes en tandsnitgesims
og sandstensdekorationer ved vinduerne og desuden sandstensportalen.
Bygningens indre er i langt højere grad end det ydre præget af byggeåret.
Således er barokkens regelrette rumfordeling bibeholdt, hvor værelserne
samler sig om vestibulen i husets midte mod gården og havestuen med udgang
til haven; her stammer dørene, panelerne, det smukke stukloft og måske også
det håndmalede kinesiske tapet altsammen fra
bygningens opførelse. Derimod gør 1800-tallet. sig gældende i de øvrige rum
gennem en ombygning i 1860. Parken er anlagt på en skråning, som går
direkte ned mod Susåen. Der findes flere sjældne træer. |
|
ccccccccccccccccccccc |
|
||
Gunderslevholm |
||
1318-1325 |
Gården, som lå lige
ved kirken, hed oprindeligt Gunderslevmagle
(1344 Gunnerslef maglæ)
og kendes omkr. 1300, da Niels Petersen ejer den. |
|
1325-1333 |
Gården gik i arv til
sønnerne Peder Pedersen-Nielsen og Jens Pedersen-Nielsen. Sidstnævnte solgte
gården. |
|
1333-1345 |
Den befæstede borg på
voldstedet blev opført ca. 1335 af gårdens nye ejer, landsdommeren på
Sjælland Johannes Mogensen Grubbe. Borgen blev jævnet med jorden efter at
landsdommeren måske havde lagt sig ud med Valdemar Atterdag. Grubbe døde i hvert fald dramatisk trediedagen
efter kampene mod holstenerne 1345, "da danskerne stormede borgen".
Man har af denne oplysning i den sjællandske krønike sluttet, at han skulle
have sluttet sig til Holstenerne, rnen i og for sig
er dette vel ikke givet. Borgen kunne f.eks. være taget af dem og ejeren have
deltaget i danskernes tilbageerobring og derved være blevet såret. Grubbe
havde haft godset pantsat til en Ulrik Skaft, som forbrød pantet til
kongen. Der kan dog næppe være tale om selve hovedgården - måske noget
bøndergods? - thi Johannes Mogensen opførte borgen og boede her i hvert fald
1339. |
|
1345-1370 |
Under alle
omstændigheder gik Gunderslevholm i arv til hans sønner, senere biskop
i Børglum Mogens Jensen
(død senest 1369), Esbern
Rage (død ca. 1348?) og
hr. Bent Biug (død 1391), og de skal have stået højt i Valdemar Atterdags gunst. Så i unåde kom familien ikke. |
|
1370-1391 |
Bent Byg Grubbe er eneejer, men døde barnløs. |
|
1391-1405 |
Godset. tilfaldt hans
broderbørn Jens
Grubbe (også kaldet Grubbe
Jensen, død tidligst 1405} og Cecilie Grubbe, der var gift med Tyge Basse til Tybjerg og Hverringe (død tidligst 1408). |
|
1405-1458 |
Cecilie
Grubbes datter Maren Tygesdatter
Basse (død senest 1458) bragte ved ægteskab Gunderslevholm til rigsråd hr. Ove Jacobsen Lunge (død senest 1458), |
|
1458-1498 |
Ove Jacobsen Lunge
datter Ellen ægtede rigsråd hr. Axel Lagesen (Brok) til Estrup (død 1498), som 1458 fik Gunderslevholm på skiltet
efter svigerfaderen. |
|
1498-1544 |
Deres datter Pernille var gift med hr. Albrecht Engelbrechtsen
Bydelsbak, men begge døde før
Axel Lagesen, efter hvem derfor deres datter Mette Albrechtsdatter
Bydelsbak (død 1513) arvede Gunderslevholm, som hun ved ægteskab bragte til rigshofmester hr. Mogens Gøye (død 1544), sorn
lod den opbygge ca. 1530. |
|
1544-1562 |
Godset forblev nu i Gøyernes slægt i ca. 100 år. Efter Mogens Gøye arvedes den af dennes søn med Mette
Bydelsbak Eskild Gøye (død 1560). |
|
1562-1584 |
Fra ham gik den i arv
til halvbroderen Christoffer
Gøye til Bregentved rn.m. (død 1584). I en kort periode efter hans død drev
enken Birgitte Bølle godset. |
|
1584-1600 |
Ægteparret var
barnløse, så det blev brodersønnen Mogens
Gøye, kaldet »den
lystige« (død 1615) der blev den næste ejer. |
|
1600-1631 |
Mogens Gøye fulgtes af sønnen Christoffer
Gjøe (død
1652) . 1604 mageskiftede kronen Turebygård for at få Skørringe på Falster. Christoffer Gjøe kaldte gården Turebyholm. |
|
1631-1640 |
Christoffer Gjøe solgte Gunderslev til Eiler Urne
(død 1640). |
|
1640-1647 |
Urnes steddatter Anne
Lisbeth von der Groeben (død 1690) 1635 ægtede Flemming
Ulfeldt til Orebygård (død
1657), der overtog godset efter svigerfaderen. |
|
1647-1675 |
Ulfeldt solgte godset til hr. Iver
Krabbe til Jordbjerg i
Skåne, senere statholder i Norge (død 1666). Efter hans død drev enken Karen Marsvin godset. Der var 1651 54 gårde i sognet. 43 af
disse hørte under Gunderslevholm. |
|
1675-1693 |
Han fulgtes af
sønnen Tage
Krabbe (død 1676), der
efterlod sig et stærkt forgældet bo. Boet ejede godset en del år, men endte
med at sælge det.
|
|
1693-1699 |
Salget 1693 foregik
ved ved offentlig auktion for 7420 rdl., hvor køber var fru Birgitte
Frederiksdatter Reedtz (død 1699), enke efter amtmand Markor Rodsteen til Nørre Elkær (død 1681). Allerede
tidligere synes slægten Rodsteen at have haft
tilknytning. til Gunderslevholm., hvortil omtales som ejer Verner Klausman
(død 1693, begravet i Gunderslevholm kirke), der var gift med Sidsel Rodsteen (død 1675). Det er dog uklart, hvorledes
dette forhold har været. |
|
1699-1707 |
Godset arvedes af fru
Birgittes stedsøn, brigader Christian Rodsteen (død 1728 sorn sidste mand af
slægten). |
|
1707-1709 |
Han solgte godset
(hovedgårdstakst 108, i alt 518 tdr. hartkorn) for 35.000 rdl.
til dronningens kammerfrøken Elisabeth
Sophie von Holstein (død 1736). Hun solgte godset efter få år. |
|
1709-1711 |
Skødet gik til
hofprædikant og professor Hector Gottfried Masius til Ravnstrup.
|
|
1711-1719 |
Arving var i første
omgang Friedrich Masius
von der Maase.
1712 adledes slægten under navnet von der Maase. |
|
1719-1725 |
1719 skødede Friedrich von der Maase (død 1728) på de øvrige arvingers vegne
Gunderslevholm til broderen Christian von der Maas (død 1758), som udvidede godset. |
|
1725-1803 |
Han skødede godset
(nu i alt 875 tdr. hartk.) til Carl Adolph von Plessen, der opførte den nuværende
hovedbygning og gjorde Gunderslevholm til et led i de Plessenske
fideikomrnisgodser. |
|
1803-1835 |
Ved fideikommissets overgang til at være en kapital frem for
nogle godser, blev Gunderslevholm solgt til justitsråd Peder Johansen de Neergård, Han døde 1835, men før sin død overdrog han Gunderslevholm
til sønnen |
|
1835-1850 |
Sønnen Carl
Petersen de Neergaard, den senere stænderdeputerede ,
rigsdagsmand og etatsråd. Da han døde barnløs, overgik godset til
brodersønnen. |
|
1850-1921 |
Brodersønnen vat Johan
Thomas Oluf de Neergaard. Han blev senere. etatsråd og kammerherre og døde 1921. |
|
1921-1947 |
Sønnen Ferdinand
Lorenz de Neergaard (døde 1938), efter hvem den ejedes af enken fru Marie H. D.
Hansen, der solgte gården 1947 for 2.588.300 kr. |
|
1947-1997 |
Køber var hendes
mands slægtning Rolf Viggo
de Neergaard, søn af godsejer Viggo de
Neergaard til Valdemarskilde. |
|
1997-2006 |
Sine sidste år drev Rolf Viggo
de Neergaard godset sammen med
sønnen Claus J.
T. de Neergaard. |
|
2006- |
Herefter drev Claus J.
T. de Neergaard Gunderslevholm
alene. Godset er på 1731 hektar med Kastrupgård. |